Ved brud eller renovering

Ved brud eller renovering af ledningsnettet vil I modtage besked via SMS
og/eller mail. Det kræver dog I er tilmeldt SMS og Mail service via vores
hjemmeside www.frejlevvand.dk I vil få tid til at tage vand fra inden vi
lukker.


Når der er lukket for vandet:

  • Undgå venligst at skylle ud på toilettet med flush systemet.

  • Hvis der skal skylles ud medens vandet er lukket, hæld da en spand
    vand ned i toilettet, som I tappede af inden vandet blev lukket.

  • Hold alle vandhaner lukket.


Når der igen åbnes for vandet:

  • Åben først den udvendige vandhane helt for at få skyllet ledningen
    igennem. En rødbrun farve skyldes aflejringer af kalk og okker, som
    frigøres fra rørene når vandstrømmen stoppes eller ændrer retning.
    Rødbrunt vand er ikke sundhedsskadelig, og kan skylles ud af rørene,
    ved at du lader den udvendige vandhane løbe til vandet er klart igen.